Børn og sprog
Små børn siger sjove ting. Hjemme hos os har vi spist mange pisk, fordi et af vores børn ikke kunne sige fisk. Vi har også smækbrætter og ikke spækbrætter. Sådanne sjove ord oplever alle der har børn og noget bliver hængende i familien i årevis. Det giver hverdagen sjove minder og en anledning til, at fortælle historier når man ”fortaler sig”.
Nogle af disse sjove fordrejninger af ord hos børn skyldes, at vi voksne taler utydeligt. Andre skyldes manglende motorik.
Sprogets udtalelse
Utydelig tale giver anledning til mange misforståelser eller at man ikke forstår hvad der bliver sagt. Sprog er vigtig og udtalen er meget vigtig. I film og TV opleves, at mange ord bliver ”spist” og det kan give udfordringer med at følge med og forstå meningen.
Da jeg selv var 11 år blev jeg sendt til Østrig for at lære tysk. Noget af det, der stadig giver udfordringer er de ”rullende” r`er på tysk. Der er også andre ord på tysk, som jeg lige skal placere tungen korrekt til for, at det bliver korrekt udtalt. Hvis jeg var født og opvokset i et tysktalende land, ville jeg ikke have de samme udfordringer.
Vores sprog er medvirkende til, at give vores mundmotorik den træning der skal til, og når man ikke får et sprog ind med modermælken, så kan det være rigtig svært, at forme munden korrekt til de rigtige lyde.
Problemer med mundmotorik
De børn som har udfordringer med mundmotorikken, har derfor behov for hjælp. Rigtig meget kan foregå gennem det, at tale med barnet. Man kan også lege mange lege, hvor musklerne i og omkring munden aktiveres. Der findes f.eks. et spil der hedder Mimiq. Her skal man gengive de sjove ansigtsudtryk der er anvist på kortene og på den måde samle stik.
Der findes forskellige spil hvor man skal puste og suge, ligesom der fås forskellige træningsredskaber, der udfordrer mundmuskulaturen og vejrtrækningen gennem leg.
Børns motoriske udvikling sker gennem leg og det er derfor vi skal lege med vores børn, men også give dem mulighed og tid til leg alene. De fysiske lege er rigtig vigtige både for krop og sprog. Rim, remser og sange er udviklende for sprogforståelsen men også for udtalelse. Hastighed og toneleje stiller krav til mundmotorikken og til koncentrationen.
Hos K.C.Pedersen har vi mange forskellige produkter til udvikling af motorikken
Du finder bl.a. spil hvor der handler om at puste her
Vi har en hel kategori side med produkter kun til motorik
Vi bruger dit navn og kommentar til at vise offentligt på vores website. Din e-mail er for at sikre, at forfatteren af dette indlæg har mulighed for at komme i kontakt med dig Vi lover at passe på dine data og holde dem sikret.